Mindfulness
Hvad er Mindfulness?
Mindfulness er kunsten at være i nuet. Ren og uden bedømmelser. Tilstedeværelse med alle sanser vågne.
Mindfulness stammer oprindeligt fra buddhismen og yogaen – ud fra en meditativ evne til at se virkeligheden, som den er. At være opmærksom og nærværende uden at dømme eller tillægge tingene anden værdi eller betydning end den, der er til stede i nuet.
Det handler ikke om at ignorere følelser eller tanker, men om at observere dem med nysgerrighed, accept og kærlig venlighed og på den måde kunne betragte og forstå, hvad der i bund og grund driver dig, og hvilke tankemønstre og kropslige erindringer du går rundt med.
Med mindfulness lærer du ikke at identificere dig med tankerne og følelserne. Du har tanker. Du er dem ikke. Du har følelser. Du er ikke dine følelser.
Du lader altså ikke tankerne eller følelserne “stikke af” med dig. Du opdager tanken og følelsen. Møder dem med accept, åbenhed, tålmodighed og venlighed. Og vælger at handle på følelsen – i stedet for at lade dramaet fra nuet overtage.
Det smukke ved mindfulness er, at når du lærer at være åben på en ikke-dømmende måde, kan du give slip på indgroede mønstre og tankevaner. Og du kan møde verden, omgivelserne og dig selv på en ny måde. Og derigennem skabe helt nye muligheder.
Mulighed for private hold – kontakt mig for at vide mere samt priser.
Mulighed for firma-mindfulness med fokus på arbejdsmiljø samt stress – er det noget for din arbejdsplads?
Kontakt mig for aftale samt priser.